BMW og ALPINA på Geneve Motorshow 2018

Lars Meller Koeds Krog Leave a Comment

Geneve Motor Show har ry for at præsentere creme de la creme indenfor bilindustrien, og er den eneste internationale udstilling jeg er fast gæst på år efter år. Som KOED-ven og forholdsvis nybagt, men meget passioneret BMW-ejer, glædede jeg mig dog mere end nogensinde før til Geneve Motor Show i år, da KOED (der forhandler ALPINA i Danmark og Norge, red.), havde sørget for en guidet tour på ALPINA’s stand. Først lidt baggrundsinfo om ALPINA, som er en mellemstor tysk virksomhed, der skaber eksklusive biler til den lille kreds af kendere, der sætter pris på det ekstraordinære, og som ved, hvordan man nyder det. Med andre ord: Biler til bil-gourmeter. BMW ALPINA er sandsynligvis de mest kendte individuelle biler, baseret på BMW-biler, og udvikles og produceres i et venligt samarbejde med BMW gennem efterhånden 50 år. I dag leder virksomhedens grundlægger Burkard Bovensiepen selskabet sammen med sine sønner Andreas og Florian. På trods af at Burkard er 82 år, lagde han alligevel vejen forbi standen for at hilse på og se at alting var som det skulle være. Det tætte og mangeårige samarbejde med BMW er grundlaget for ALPINA’s fortsatte succes: det er det, der giver mulighed for at skabe …