Jens Sørensen Henrik Høstrup Sørensen KOED - ny bestyrelsesformand

Ny formand i KOEDs bestyrelse

Henrik Sørensen Koeds Krog Leave a Comment

Kilde: Motormagasinet 24. august 2018

Ny bestyrelsesformand til KOED A/S

 

Med fokus rettet mod markant vækst, både i Danmark og internationalt, har KOED A/S i Kolind hentet den kendte branche-profil Jens Sørensen ind på posten som ny bestyrelsesformand.

På trods af at det snart er 25 år siden KOED A/S blev grundlagt på Djursland, kan virksomheden på ingen måde beskyldes for at leve en konservativ og afdæmpet tilværelse. Succes med salg af BMW-dele og tilbehør i Danmark og Norge er de sidste par år blevet suppleret med 2 autoriserede BMW-værksteder, en bedre webshop, salg via ebay, et nyt værkstedskæde-koncept og en franchise i Holland.

Disse tiltag har båret frugt i stor stil, og givet indehaver Henrik Høstrup Sørensen mod på endnu mere vækst. Til sikring af fokus på fortsat vækst, har virksomheden nu fået en ny bestyrelsesformand.

Eksternt perspektiv

Det er en kendt udfordring at mange virksomheder ikke i tilstrækkeligt omfang evner at professionalisere deres bestyrelse, hvilket ofte fører til (i bedste fald) lav til mellem vækst. Dette erkendte KOED allerede for et par år siden, hvor bestyrelsen, med henblik på at sikre nyt fokus på både drift og udvikling, tog deres første eksterne profil ind som formand.

Dette tiltag er gået rigtig godt, og virksomheden har nu fået den kendte branchemand Jens Sørensen ind på posten som formand for bestyrelsen.

 

Fokus, tyngde og eksekvering

Jens Sørensen har 40 års erfaring fra den danske og internationale bilbranche, men er nok mest kendt for sin rolle som præsident for Nordic Forum, som han selv grundlagde, og sit forløb som først bestyrelsesformand – senere CEO – for FTZ gennem ca. 10 år

Om valget af Jens Sørensen som formand fortæller KOED’s indehaver og direktør Henrik Høstrup Sørensen: ”Da Jens skiftede sin lederpost ud med en rolle som rådgiver, lavede jeg for 2017 en aftale med ham om et mentor-samarbejde, hvilket var en stor succes både for mig og for KOED. Jeg foreslog derfor bestyrelsen at bede ham træde ind som formand, så vi kunne få hans hjælp endnu tættere på. Det blev enstemmigt vedtaget, og vi glæder os til at Jens med sin unikke strategiske sans, branchemæssige tyngde, store netværk og stærke handlingsfokus kan hjælpe KOED til ny og endnu mere vækst.”

 

Mod og ambitioner lokkede

For Jens Sørensen er det vigtigt at de virksomheder han rådgiver, har vækstpotentiale, da han gennem sin karriere er nået frem til at han trives bedst, når han kan hjælpe med udvikling. Det er også vigtigt at virksomheden forstår sit marked, evner at lytte og tage imod råd og hjælp, og at der er mod til at gå nye veje for at skabe vækst.

Alle disse forudsætninger er til stede hos KOED, som Jens fortæller om her: ”Henrik er et lyttende, flittigt, positivt og omfavnende menneske, og hans henvendelse til mig (om at hjælpe ham og firmaet videre) tog jeg først og fremmest grundet hans stil. Virksomheden har med Henrik og hans engagerede medarbejdere, gennem de sidste par år vist, at de både kan og vil gå fremad, og nu er det tid til at give mere gas. Organisationen er løftet op på et højere niveau, nye skibe er lagt i søen, der er lagt godt fra land, og jeg forventer et stærkt 2018.”

”Fremtiden tilhører dem, der har ambitioner, mod og fokus, og jeg er stolt over at være en del en virksomhed, der indeholder alt det og meget mere. KOED’s koncept er unikt og passende til andre nærliggende lande, og virksomheden går en gylden fremtid i møde.” slutter Jens Sørensen.

Jens Sørensen Henrik Høstrup Sørensen KOED - ny bestyrelsesformand

The following two tabs change content below.
Henrik Sørensen

Henrik Sørensen

Adm. direktør af Koed A/S
Stifter og indehaver af Koed A/S siden 1993! Ekspert i BMW og passioneret BMW entusiast, hvis BMW hjerte slår lidt hurtigere end de flestes. Har haft utallige BMWer gennem tiden, og har i dag en lille samling af specielle BMWer, herunder et par M5'ere, og en E30 325i pickup.
Henrik Sørensen

Nyeste indlæg af Henrik Sørensen (se alle)