En superflot og skinnende 320 Alpina. med en overraskelse, nemlig en tunet 2,7 liters Eta motor med 200 hestekræfter
Alpina er et tysk firma, der oprindelig var specialiseret i tuning og styling af BMW, men som over tid fik tilladelse til at sælge deres ombyggede BMW’er under deres eget mærke, og Alpina’er har siden da stået som noget helt specielt for BMW-entusiaster.
Blandt den håndfuld Alpina’er, der deltog i årets træf, var der især et superflot og skinnende 320i (E21) fra 1983 lige udenfor KOEDs port. På trods af at det viste sig at være sticker-tuning (det var ikke en rigtig Alpina), gemte bilen alligevel på en god overraskelse i motorrummet.

E21 320 Alpina med 2,7 liters eta motor med 200 hk
Den oprindelige 2-liters rækkesekser var skiftet ud med en såkaldt 2,7 eta motor – en motor, der oprindelig blev introduceret i 5-serien som en særligt økonomisk og miljøvenlig version. På trods af at motoren standard kun har omkring 125 hk, er det en rigtig god motor at tune på, hvilket er lige hvad ejeren af denne bil har gjort.
Med en Schrisck knastaksel, et andet gasspjæld, en Hartge udstødningsmanifold og en chiptuning fra RH, har motoren nu 200 hk. Den større motor er sat sammen med en gearkasse fra en E30’er og kraften bliver ført bagud af en specialfremstillet kort kardanaksel.
Ud over motor-ombygningen står bilen helt originalt og særdeles flot. På en måde er det egentlig OK at der er sat Alpina-stickers på siden af bilen, for med 200 hk er denne lette bil en særdeles hurtig sag.

E21 320 Alpina med 2,7 liters eta motor med 200 hk


Nyeste indlæg af Lars Meller (se alle)
- AGA Tools – fås nu hos KOED - 28. oktober 2018
- NYHED: Koed Partnerværksteder - 21. august 2018
- KOED Træf ’18, nye (veteran)biler og meget mere! - 29. maj 2018