Koed Træf 2017 BMW fortællinger fra dagen Åbent Hus

Koed Træf 2017 – Fortællinger fra dagen

Lars Meller Koeds Krog Leave a Comment

Fortællinger & Fun Facts fra årets Koed Træf 2017

Familiebil med stil!

En deltager, der ikke gjorde det store væsen af sig, stod alligevel ud blandt de andre. Det første indtryk var en velholdt og original hvid BMW 320i Cabriolet fra 1991 med en køn blond solbrillebærende kvinde bag rattet og 2 børn på bagsædet – et ikke helt almindeligt syn til denne slags træf…

Det viste sig at det var en helt almindelig danske kernefamilie (mand, kone + 2 piger), der havde sådan en lækker vogn som sommerbil, og som ville dele deres lidenskab for BMW med andre ligesindede, og derfor havde besluttet at deltage i træffet.

På en måde repræsenterede denne familie et ”normalt” islæt, og var et lidt anderledes forfriskende indslag blandt alle entusiasterne på denne skønne dag.

Laveste fællesnævner

Der findes et væld af stilarter indenfor styling og customization af biler, og i løbet af de sidste 5-6 år er trenden ”stance” blevet ret populær. Det handler kort sagt om at sænke bilen så meget det overhovedet er muligt, og med vægtning af udseende over køreegenskaber.

Koed Træf 2017 BMW fortællinger fra dagen Åbent Hus

E92 med HP Drivetech luftundervogn – Foto: Photo by Jæger

Der var 2-3 biler til træffet, der intenst kæmpede om at være tættest på jorden, men især en nyere 3-serie Touring (E92) monteret med HP Drivetech luftundervogn imponerede.
Bilen stod meget lavt, men adspurgt om det var det laveste niveau, svarede ejeren; ”Nej da” og trykkede på en fjernbetjening, hvilket sænkede bilen så meget, at der ikke har været plads til meget mere end en folder om SKAT’s succes’er i løbet af de sidste par år mellem undervognen og jorden.

De 19” store fælge, som normalt dominerer udtrykket på bilen, kunne man nu næsten kun ¾ af, resten var skjult af skærmene! Der var ingen tvivl om at bilen ikke kunne køres i denne position, medmindre der var tale om et fuldnivelleret betongulv uden tværstriber, men som nævnt er netop dette et af de bevidste kompromisser man indgår, når man jagter guld i stance-kategoerien.

Alderspræsident på foryngelseskur

Den ældste bil på pladsen var en flot blåmetallic BMW 320 (E21) fra 1981, som fremstod både original og modificeret på samme tid; tid til at se nærmere på den!
Ejeren Martin har haft bilen i 6-7 år, og da han købte den var den egentlig i ret god stand. Martin hører dog til den lille gruppe entusiaster, der starter på et lille projekt, men hurtigt ender med at gå all-in!

Koed Træf 2017 BMW fortællinger fra dagen Åbent Hus

Martins totalrenoverede BMW 320 E21 fra 1981 – Foto: Ali Kais

Projektet bestod derfor af en totalrenovering, hvor det primært var vigtigt for Martin at holde alle detaljer så tæt på originalt som muligt. De få bevidste afvigelser var BBS-fælge, luftundervogn og maling af undervognen i samme farve som karrossen.

Bilen bruges udelukkende til shows, udstillinger og træf + en gang i mellem når solen står ekstra højt på himlen, og den har de seneste par år vundet præmier for bedste old-school.

Ham der har deltaget alle år

Egentlig hedder han Michael, men han bliver kaldt Mohs. Han har været trofast gæst på alle 21 KOED Træf – også selv om det de første 2-3 år var uden hans egen BMW.
Den kom dog til i 1999, da KOED havde en 320i (E30) stående, som egentlig var for fin til at hugge op, så Mohs købte den.
Mohs er 100% trofast og loyal kunde hos KOED, da servicen altid er i top og meget personlig, og medarbejderne svar altid hurtigt og kompetent på alle henvendelser.

Næste generations debut

En BMW 645Ci (E63) hører stadig til blandt de sjældne biler på de danske veje, og dette flotte brun-folierede eksemplar fra 2005 med store og eksklusive Rohana-fælge trak også denne dag en del nysgerrige blikke.

Bilen tilhørte en mand, men han havde sin kone med til dagens træf. Manden ejer en del hurtige biler og motorcykler, og drømte egentlig om en gammel rød 635 (E24), men en dag faldt han over denne 645, som stod i flot sølvmetallic lakering, og besluttede sig for at købe den.
Lakfarven synes han dog hurtigt blev lidt kedelig at se på, hvorfor han besluttede sig for et farveskift til denne nuværende let nistrede/metallic-look brune farve (som står rigtig flot til bilen)

Parret deltager på KOED Træf for første gang i år. De besluttede sig for at deltage, fordi deres sønner tidligere har deltaget med deres egne biler. Efter at have set billederne fra 2016, blev parret nysgerrige på hvad det egentlig var for noget.
Især manden var meget ærlig og indrømmede at de mødte op med en enkelt fordom eller 2 omkring de typiske biler og ikke mindst den typiske deltager, men efter et par timer blandt dagens fremmødte biler og deltagere, blev de begge meget positivt overraskede, og har blod på tanden til at deltage igen næste år.

Naboen

Arrangementer som KOED Træf kan ikke undgå at sætte sit præg på nærmiljøet, og det fik en af beboerne på Nyhåbsvej (hvor KOED holder til) en mulighed for at fortælle om.
Det blev en begejstret og positiv fortælling om hvor meget KOED sjæl smitter af på deltagerne til KOED’s træf.
Mere specifikt handler det om at alle deltagere altid kører pænt, opfører sig pænt og passer på andres ting og ejendom.

Tidligere år har bilerne altid linet op ude på Frellingvej, hvilket med det stadigt voksende deltagerantal begyndte at påvirke trafikken negativt, da en hel vognbane var spærret fra tidlig morgen til sen formiddag.
Dette år blev køen ledt ad Nyhåbsvej, hvilket tog presset helt af Frellingvej, men samtidig belastede Nyhåbsvej i stedet. Enhver lille frygt for uro var dog helt uberettiget, da alle deltagerne trods ventetid på mange timer, opførte sig eksemplarisk, og fuldt ud respekterede andres ejendom og privatliv.


Video af Chasing Seagulls

Der blev også nævnt lidt om målgruppen og stemningen, der hvert år er til UG. Dette relateres primært til den ånd, hvormed KOED arrangerer træffet, hvilket er med fundament udelukkende i en dyb lidenskab for BMW.

Afslutningsvis har naboen fulgt interesseret med i udviklingen i de biler, der gennem årene har deltaget i træffet, og er imponeret over især de sidste par års nyheder i form af flere oldtimers og nyklassikere.

Fun Facts fra årets træf

 Dette års træf havde +1200 besøgende og ca. 500 biler, hvoraf de fleste stod inde på pladsen, men der var også rigtig mange biler parkeret ude på sidevejene!
 Der blev spist 1330 franske hotdogs og drukket 1100 fadøl + 900 sodavand
 Det opstillede rullefelt målte i alt 8643 hk fordelt på 36 biler, hvoraf den kraftigste (en flot rød-orange M6 fra 2013) blev målt til 644 hk og 799 Nm.
 Den allermindste bil var en i8 Roadster børnebil (med William på 1,5 år som stolt chauffør)i
 Træffets mest rustne bil var en 3-serie stationcar (E36) – en såkaldt ratrod
 KOED’s BMW-træf kører på sit 21. år (startede i 1997)

Koed Træf 2017 BMW fortællinger fra dagen Åbent Hus

Dagens højeste måling: 644 hk/799 nm – Foto: Ali Kais

The following two tabs change content below.
Lars Meller
Tekstforfatter og skribent med en forkærlighed for lækre biler, herunder naturligvis BMW og ALPINA. Triller til dagligt rundt i en F11, som er den dejligste bil jeg nogensinde har haft. Blogger om nyheder, guides og little known facts om BMW og KOED.
Lars Meller

Nyeste indlæg af Lars Meller (se alle)