Koed Partnerværksted skilt

KOED Partnerværksted – hvordan?

Henrik Sørensen Koeds Krog Leave a Comment

Koed Partnerværksted skilt

 

Her i skrivende stund, søndag d. 1. september 2018, er der skrevet partner kontrakt med 16 gode autoværksteder landet over – alle gode og seriøse værksteder som har det rette BMW mindset, som vi så populært kalder det.

Vi er så småt begyndt at markedsføre alle disse skønne værksteder over for de danske BMW ejere.
Senest i form at et nyhedsbrev der netop er blevet sendt ud til omkring 12.000 modtagere. Alle sammen modtagere som på den ene, eller den anden måde her en relation til Koed. Modtagerne var private, værksteder, forsikringsselskaber, leverandører, eller bare mennesker der har interesse for BMW og Koed, og har derfor skrevet sig op til vores nyhedsbrev.

I blandt de mange modtagere var der en del værksteder og personer som meget ville høre mere om hvad det egentligt krævede at blive et KOED partnerværksted. Er rigtigt relevant spørgsmål som jeg vil prøve at besvare her.

Værkstedet skal være veldrevet og organiseret

Det betyder at værksteder skal være seriøs og dedikeret omkring det at drive et autoværksted. Det skal have en ledelse som har til hovedformål at drive virksomheden som et professionelt autoværksted. Der skal være styr på det formelle omkring at drive et værksted. Altså ingen hobby virksomhed, eller perlegrus mekaniker for den sags skyld. Kort sagt, ordnede forhold.

Kundeservice

Som de fleste ved (håber jeg!), så er kundeservice en dyd for Koed, og den kultur skal udleves og videreføres på værkstedet hvis man vil være KOED Partner. Man skal have styr på at have en høj service over for kunderne. Man skal kunne lide at hjælpe en BMW kunde, og man skal mestre det ædle håndværk at kunne få (BMW) kunderne til at være glade og tilfredse.

Det rette mindset for BMW

Man skal kunne lide at lave BMW’er, og man skal have erfaring i det. Man skal syntes BMW er en fantastisk bil, og men skal blive glad hver gang det ruller en BMW ind på pladsen, og ind på værkstedet. Der er altid nogle biler man er mere fan af end andre, men på et KOED partnerværksted er en BMW en af dem man holder af at få besøg af.

Motiveret på at udvikle sig

Værkstedet er indstillet på at udvikle sig. Man siger, den der ikke udvikler, afvikler. På et KOED Partnerværksted vil man gerne lære og blive bedre til BMW. Kurser, information og lærdom om BMW er noget man tager til sig. Man skal være glad for at udvikle sig og for at følge med udviklingen.

En del af et team

Man skal være klar til at indgå i et team, eller rettere ind i en familie. Man skal være klar til at udvide sit netværk imellem andre ligesindede værksteder med samme passion for BMW. En stor del at konceptet for KOED Partnerværkstederne er at “Sammen er vi stærkere”
Vi kan ikke alle være ekspert i alt, derfor er dette netværk vigtigt. Som i alle netværk er der nogle der er mere synlige end andre, men man skal være forberedt på at lære mennesker at kende som har samme passion som en selv.

Man vil vokse med Koed

På samme måde som man skal være motiveret på at udvikle sig selv og sin virksomhed, skal man også tænke lidt mere planlægning i dagligdagen. Og som en del af dette projekt kommer vi ikke uden om planlægning omkring bestilling reservedele. Vi skal sammen arbejde med logistikken omkring reservedele, og der skal arbejdes positivt på at kunne bestille til de biler der er på vej på liften. Det er ingen krav om køb af alle BMW reservedele hos Koed, men der er naturligvis en forventning til at man gerne vil købe sine dele hos Koed og prøve om en kommende reparation kan falde i hak med dele fra Koed, og at det hele ikke bare handles ved den lokale grossist.

Det handler om at styrke hinandens virksomheder, og derfor skal man have øjnene op for hvor gode til BMW dele Koed faktisk er.
Der er masser vi kan gøre for hinanden, og Koed vil gøre alt for at være en fantastisk leverandør for jer, men vi kan jo desværre ikke altid leverer inden for den korte tid som den grossist kan (og som han også tager sig godt betalt for), derfor er denne planlægning og den positive indstilling hertil en nødvendighed for at vi lykkedes med samarbejdet.

Ved at arbejde positive med planlægning, hjælper både kunden, værkstedet, samt Koed bedre.

Feedback og sparring

Du skal hjælpe Koed med at blive den perfekte leverandør. Du skal fortælle og når der er noget vi kan gøre bedre. Koed ønsker at være det der kan kaldes “Den Perfekte leverandør af BMW dele”, derfor er det vigtigt at du kontinuerligt hjælper os med at blive bedre. Dine feedback og sparring med dig er af uvurderlige betydning for os. For helt på samme måde som vi er indstillet på at løfte og udvikle dig og din virksomhed, må du, via kritik og feedback hjælpe Koed med at udvikle sig.

Udvikling af hinandens virksomheder i form af at hjælpe BMW folket bedst muligt, er det det som det hele handle om :O)

Ud over ovenstående kommer her lidt i punktform hvad du som virksomhed får ud af samarbejdet:

  • Vi anbefaler dig og dit værksted, og sender vores kunder med værkstedsbehov din vej
  • Attraktiv bonusaftale
  • Stor ekspertise indenfor BMW. Det sikrer kvaliteten af dit arbejde, f.eks. den rigtige del første gang
  • Markedsføring af dit værksted på vores hjemmeside, e-mail kampagner, sociale medier m.v.
  • Mulighed for at købe et flot skilt til dit værksted, der kobler dit værksted sammen med Koeds gode renomme og service
  • Retten til at bruge KOED Partnerværksted marketingsmateriale i din markedsføring
  • Teknisk support, reparations- og monteringsvejledninger fra BMW, der forenkler arbejdet med BMW biler
  • Stort lagerført sortiment af BMW dele. Vi leverer originale, OEM, AM og et stort udvalg af brugte kvalitetsdele
  • Reservedele leveret via natlevering/varetur (Geografisk betinget)
  • Fleksibel returpolitik giver dig ekstra tryghed ved bestilling af dele
  • Eneretten til at være Koeds partnerværksted i dit område

 

Jeg håber hermed at have en givet nogenlunde overskuelig beskrivelse af hvad der kræves for at blive et KOED partnerværksted.

Her kan i se hvem der allerede er en del af Koed landkortet, og hvad det er man vil blive en del af:
LINK: KOED PARTNERVÆRKSTEDER

Man kan også tage et kik her på KOEDS HJEMMESIDE hvor partnerværkstederne, og henvisninger til dem, fremover vil være fast inventar.

De Bedste Hilsner
Henrik Sørensen
henrik@koed.dk

The following two tabs change content below.
Henrik Sørensen

Henrik Sørensen

Adm. direktør af Koed A/S
Stifter og indehaver af Koed A/S siden 1993! Ekspert i BMW og passioneret BMW entusiast, hvis BMW hjerte slår lidt hurtigere end de flestes. Har haft utallige BMWer gennem tiden, og har i dag en lille samling af specielle BMWer, herunder et par M5'ere, og en E30 325i pickup.
Henrik Sørensen

Nyeste indlæg af Henrik Sørensen (se alle)