Koed Blog - Passion for BMW

Vi ombygger en BMW F31 til M-Performance

Patrick Blom Bachstein Projekt, Styling & tuning - nyheder Leave a Comment

BMW tilbehør til 3-serie F31 – M-Sport & M-Performance

BMW 320d f31

Vores 320d F31 er en dejlig bil…
den er pæn, den kører godt.

Men!

Efter en masse research blev konklusionen, at dét der manglede, var et mere sportsligt udseende. Bilen stod helt original, og uden nævneværdigt BMW tilbehør. Udfordringen var så finde ud af, hvordan det sportslige udseende kunne opnås. Inspiration blev søgt, og svaret fundet:

BMW tilbehør fra M-Sport og M-Performance!

FRA IDÉ TIL VIRKELIGHED

Lad det være sagt med det samme:

Det er et STORT arbejde!

Første fase i ombygningen er et overblik over, hvilke dele der skal købes hjem. (Komplet liste med BMW tilbehør varenumre findes længere nede på siden, hvis du læser med fra mobil eller lille tablet)

Mens M-Teknik pakken kan bestilles som samlet kit, er arbejdet lidt større med M-Performance, der skal bestilles i enkeltdele. Desuden er hjulsættet bestilt særskilt, som såvel andre smådetaljedele som eks. M-Performance indstigningslister med LED lys.

BMW M-performance interiør

LET THE GAMES BEGIN!

Vi starter med undervognen!

Kofangere afmonteres for og bag, for lettere adgang, og plads, i hjulkasserne. Bremseskiver og ankerplader afmonteres (vær opmærksom på bestilling af korrekte ankerplader iht. modelvariant). Fjederben løsnes og fjedrene spændes sammen, og afmonteres. Nye H&R sænkningsfjedre monteres, og fjederbenene påspændes igen. Flanger osv. renses op inden montering af de nye M-Performance bremsedele.

Generelt set opførte udskiftningen af undervognskomponenterne ganske pænt. Vi oplevede en enkelt udfordring med de bagerste ankerplader, der ikke passede til vores 320d. Vi valgte at lade de oprindelige sidde. Husk derfor at være meget opmærksom på grundig oplysning af korrekt model, årgang, variant etc.

Sænkningen forløb forholdsvis enkelt, og har du en lift til rådighed, og korrekt værktøj til håndtering af fjedrene, er det en relativt enkel del af ombygningen.

BMW M-performance bremser

Stylingsdele – kofangere

Et større arbejde ligger i udskiftningen af kofangerne (såfremt bilen ikke er født med M-Sport pakke). Vores 320d var forholdsvis standard, og dermed skulle de almindelige kofangere udskiftes med M-Sport, og dernæst monteres med M-Performance komponenterne. Bemærk at alle de udskiftede komponenter til karrosseristyling skal forbi en autolakerer.

Vi gik i krig med de afmonterede kofangere, og især ved forkofangeren, er der en del arbejde, før den er klar til montering. Arbejdet er delt op i to omgange: flytning af komponenter fra eksisterende kofanger (tågelygter, lygtespul, clips m.v.), samt klargøring af bilens front til M-Sport kofangeren.

Overflytningen af komponenterne foregår relativt smertefrit. Lygtespulingsarmene afmonteres ved manuelt at presse dem ud fra bagsiden, afmontere dækkapslen, og derefter løsne selve armen fra de to støtteclips, én i hver side. Pas på med at være for voldsom! Clips og konsoller flyttes med over på den nye kofanger efter behov.

Tågelygter flyttes over på den nye kofanger, men dækpladerne skal monteres fra det nye M-Sport kit.

De nye kofangere færdigmonteres med reflekser, dækplader etc. – alt hvad der fulgte med i BMW tilbehør M-Sport kittet (best.nr. 51952318192)

På bilens front skal der skiftes indtil flere komponenter, før den nye M-Sport kofanger passer på. Det største arbejde ligger i skiftningen af indsugningsbælgen, samt beslaget denne sidder i. For at skifte beslaget (der sidder monteret i de to store aluvanger, der ses på billederne), skal køleren løsnes til et punkt, hvor den kan manøvreres rundt. Når konsollen er skiftet, monteres den nye indsugningsbælg, og de dertilhørende kølekanaler, der monteres i inderskærmene (bemærk at 335i/335d har en anden type kølekanal – disse medfølger i kittet). Arbejdet i fronten afsluttes med montering af støttekonsoller til kofangeren. Bemærk at kittet indeholder to støttekonsoller i flamingo. Den ene er til det amerikanske marked, mens den anden er den aktuelle til europæiske modeller. Det er benævnt hvilken model, de hver især passer på.

Forkofangeren kan nu løftes på, og indsugningsbælgen finjusteres, så den optisk ser korrekt ud. Husk at montere temperatursensor, stik til tågelygter og lygtespulere, samt sprinklerfremføring.

Bagkofangeren er ligetil, og der skal ikke laves de store ændringer. Bemærk dog ift. bagendens udførelse, at der findes flere forskellige varianter af M-Performance kittet: med hul til afgang i venstre side, med hul til afgang i begge sider, samt hhv. til enkelt- eller dobbeltafgang pr. side.

Sideskørter afmonteres ved at ’klikke’ dem af. De nye BMW tilbehør M-Sport monteres, og M-Performance listerne monteres herpå. De nye lister monteres med clips, og det er nødvendigt at bore op i M-Sport sideskørterne.

BMW M-sport kofanger

INDVENDIG STYLING

Vi valgte også at opgradere en del af interiøret i 320d’eren med lækkert BMW tilbehør, bestående af alcantara rat, trimlister i kulfiber, nyt armlæn i alcantara/kulfiber, ny kulfiberbeklædning til gearstangen, pedaler og fodstøtte i rustfrit stål, måttesæt, og indstigningslister med LED – alt sammen fra M-Performance serien.

Her skal arbejdet med udskiftning af rattet fremhæves, da det krævede en god portion snilde, og ti gange så meget tålmodighed. Det kan ikke beskrives med ord, hvordan rattet afmonteres (inkl. airbag og betjeninger, der skal flyttes fra det gamle, til det nye rat) – søg derfor efter visuelle guides på f.eks. YouTube, hvor der er mange guides til montering af BMW tilbehør.

Fjederen i armlænet kræver ligeledes en god portion tålmodighed, og lidt overarm, at få sat tilbage på plads, når det nye M-Performance armlæn er monteret.

Indstigningslisterne aktiveres/deaktiveres ved hjælp af en lille medfølgende magnet, der monteres under bilens dør. Det kræver et par forsøg, før magnet sidder korrekt og præcist.

Det har givet kabinen et stort løft i fornemmelsen, og giver klar følelsen af ægte M-Performance. Vi havde desværre ikke hverken en M-Performance eller M-Sport kabine til rådighed… det havde været prikken over i’et sammen med alt det andet lækre BMW tilbehør.

BMW M-performance gearknop

KONKLUSION

Det var et solidt projekt med et godt udgangspunkt. Vi havde en kanon dag på værkstedet, i godt selskab, og arbejdet med monteringen af alt det fine BMW tilbehør blev lavet med et smil på læben. For hver del vi fik monteret, blev indtrykket federe og federe, og udtrykket mere og mere smørret. Selv voksne mænd, der ikke er til ’gejl’ måtte give efter, og konstatere, at komplet M-Sport & M-Performance, får en BMW F31 320d til at gå op i en højere enhed!

Som nævnt i starten af dette indlæg, så er det et stort arbejde, at ombygge fra standard til dét resultat, vi har opnået med vores F31. Har du det korrekte værktøj, og et sted med lift, til rådighed, og har hænderne skruet rigtigt på, så er du godt på vej. Virker opfyldning af sprinklerbeholderen uoverskuelig, så lad et professionelt værksted stå for monteringen af BMW tilbehør.

Vi har monteret alt BMW tilbehør på vores eget autoriserede BMW værksted – KOED BMW Service. Er du fristet af de ekstra brede skuldre, din BMW kan få, så tøv ikke med at kontakte os – så finder vi en god løsning, med det BMW tilbehør, der passer bedst til dig og din BMW.

Synes du godt om ombygningen, må du meget gerne dele dette indlæg, og give os et ’like’ med på vejen

BMW M-sport styling BMW tilbehør M-sport M-performanceBMW M udstødningBMW M sideskørter
The content for your Tab goes here. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Pellentesque pretium, nisi ut volutpat mollis, leo risus interdum arcu, eget facilisis quam felis id mauris. Ut convallis, lacus nec ornare volutpat, velit turpis scelerisque purus, quis mollis velit purus ac massa. Fusce quis urna metus. Donec et lacus et sem lacinia cursus.
The following two tabs change content below.
Patrick Blom Bachstein

Patrick Blom Bachstein

KoedBlogger & BMW entusiast. Har haft et alsidigt udvalg af BMW'er gennemårene, og kører nu E61 530d færge til daglig.
Patrick Blom Bachstein

Nyeste indlæg af Patrick Blom Bachstein (se alle)