AGA Tools – fås nu hos KOED

Lars Meller Koeds Krog Leave a Comment

AGA Tools er det perfekte Serving BMW People værktøj

Du er nok enig med os i at en BMW er en helt igennem fantastisk bil. Men lige som andre biler, skal selv en BMW nogen gange have lavet en reparation, der er umådelig kompliceret og tidskrævende.
I 2005 etablerede danskeren Martin Christensen, der har boet i USA siden 1991, derfor AGA Tools.

Med sin mission om at forenkle komplicerede BMW-reparationer, udvikler og producerer AGA Tools specialværktøj og specialdele primært til BMW.

Hos KOED er vi derfor virkelig glade for nu at kunne tilbyde AGA Tools geniale værktøjer og dele til vores danske og europæiske værksteder og kunder.

4 geniale løsninger fra AGA Tools

AGA Tools laver værktøjer og dele til mange forskellige BMW-modeller, og du kan læse mere og se hele udvalget på vores website. Martin oplevede det største behov for forenkling på reparationer af V8-motorerne, hvilket vi giver 4 eksempler på herunder.

Når BMW-modeller med V8-motorer (N62, N63, S63) når en vis alder, kan de få skavanker som enhver anden motor. I stedet for at store reparationer koster ejeren mange penge, eller potentielt fører til at bilen ikke bliver lavet, kan især 4 produkter fra AGA Tools spare en masse tid og penge. Det gør det nemmere og billigere for ejerne af disse biler at holde dem bedre kørende.

Oliespild bag på V8 biturbo-motoren (N/S63)

Den fabelagtige V8 biturbo motor, der ligger i mange større BMW-modeller fra 2008 til nu, kan have problemer med oliespild mellem motor og gearkasse. Det er forårsaget af et utæt plasticdæksel, men BMW’s løsning på det er omfattende og dyr. Dækslet findes nemlig ikke som reservedel, og det er derfor nødvendigt at skifte motoren til en ny eller brugt, hvilket koster fra kr. 75.000,- og opefter.

AGA Tools har udviklet et nyt og lækkert dæksel i fræset aluminium, der løser både problem og holdbarhed. Ved at vælge en reparation med alu-dækslet fra AGA Tools, spares der ca. 75% i forhold til at skifte motoren. Se mere om dækslet og flere billeder her.

Udskiftning af dyser på V8 biturbo-motoren (N/S63)

Højtydende motorer har ofte små tolerancer, hvilket gør bl.a. udskiftning af dyserne på V8-motorer med direkte indsprøjtning både vanskelig og tidskrævende. På N/S63-motoren skal dyserne også afmonteres, hvis man af en eller anden grund skal have topdækslet af etc. Det kan derfor godt betale sig at have værktøjet i orden.

Med AGA Tools’ dyseværktøjs-kit, sker udskiftningen væsentlig hurtigere og nemmere, men også med markant reduceret risiko for fejl under arbejdet. Se mere om dyse-værktøjet samt flere billeder og video her.

Kur mod olieforbrug i V8-sugemotorerne (N62)

Den prisvindende suge-V8’er, der ligger i 5, 6 og 7-serier samt X5, lider ofte under et højt olieforbrug, når den har rundet omkring 100.000 km. Dette kan udbedres ved at skifte ventilstammepakningerne (olietyvene), men det er en meget stor og dyr reparation at få foretaget. En sådan reparation ligger på omkring kr. 30.000,- på den “konventionelle” måde.

AGA Tools har et værktøjssæt, der eliminerer behovet for omfattende adskillelse af motoren. Det gør den samme reparation væsentlig smartere, hurtigere og ikke billigere – besparelsen ligger på omkring 50%. Se mere om værktøjs-sættet samt flere billeder og video her.

Smart teleskopisk kølerør (N62 V8)

Denne motor har et kølerør helt nede i bunden af V’et, der risikerer at lække kølervæske pga. nogle o-ringe, der bliver hårde og utætte over tid. Udskiftningen til et nyt original-rør kræver omfattende adskillelse af motoren, og koster ofte i omegnen af kr. 50.000,- at udføre.

Med AGA Tools’ teleskopiske kølerør, er operationen meget nemmere, og kan klares på éen dag til en pris på ca. 10.000,-  Se mere om det teleskopiske kølerør samt flere billeder og video her.

BEMÆRK: Samme type rør findes også til V12 N73-motoren, der har samme udfordring.

Kontakt os om AGA Tools

Hvis du har spørgsmål til AGA Tools, skal du endelig tage fat i Michael Bliss, der er vores AGA Tools ekspert. Du kan fange ham på tlf. 87 58 21 06 eller michael@koed.dk 

The following two tabs change content below.
Lars Meller
Tekstforfatter og skribent med en forkærlighed for lækre biler, herunder naturligvis BMW og ALPINA. Triller til dagligt rundt i en F11, som er den dejligste bil jeg nogensinde har haft. Blogger om nyheder, guides og little known facts om BMW og KOED.
Lars Meller

Nyeste indlæg af Lars Meller (se alle)